Vedtægter

Vedtægter for foreningen Tai Chi Sønderborg

1. Navn og hjemsted
1.1. Foreningens navn er: Tai Chi Sønderborg

1.2. Foreningens adresse er:  Marina allé 12b, Sønderborg

2. Formål
2.1. Forenings formål er at udbrede kendskabet til Tai Chi.

2.2. At give alle interesserede mulighed for at udøve Tai Chi.

2.3. At give medlemmerne mulighed for at tilegne sig information/viden om Tai Chi.

3. Medlemsforhold
3.1. Bestyrelsen kan i samråd med træneren fastlægge et loft over antal aktive medlemmer. For at kunne deltage i træningen kræves der medlemskab i foreningen.

3.2. Nye medlemmer indmeldes og optages generelt to gange årligt, nemlig 1. måned efter jule- og sommerferien.

3.3. Optagelse af nyt medlem, efter de 3 prøvetræninger, de resterende måneder i sæsonen opkræves. månedsvis eller som en forudbetaling af resterende måneder i sæson.

3.4. Kontingent betales to gange årligt. Kontingent fastsættes på den årlige generalforsamling.

3.5. Nye medlemmer kan deltage ved 3 prøvetræninger inden indmeldelse i foreningen. Prøvetræningen er gratis (fastsat ved den årlige generalforsamling).

3.6. Passive medlemmer betaler kontingent to gange årligt. Kontingent fastsættes på den årlige generalforsamling.

3.7.  Studerende, der kan fremvise gyldigt studiekort, kan betale kontingent i passende rater. Dette aftales individuelt med foreningens kasserer.

3.8. Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til en af bestyrelsens medlemmer.

3.9. Indbetalt kontingent tilbagebetales ikke.

3.10. Bestyrelsen har mulighed for at ekskludere et medlem, som er i betalingsrestance i mere end 3 måneder.

3.11. Medlemsskab indtræder når kontingent er betalt, instruktører er fritaget og har stemmeret.

3.12. Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens formål.

3.13. Bestyrelse kan i særligt tilfælde nedsætte kontingentet. Såfremt der i efterårssæson indmeldes et større antal medlemmer, kan bestyrelse ved bestyrelsesmøde vælge ved kommende sæson at nedsætte kontingent. Forudsætter kontingenter er betalt.

4. Bestyrelsen
4.1. Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i forhold til vedtægterne. Det påhviler bestyrelsen at sikre, at foreningens midler anvendes i overensstemmelse med foreningens formål.

4.2. Bestyrelsen består af 3  medlemmer og en suppleant. Ved indtrædende ledighed, indenfor valg-perioden på 1 år, supplerer bestyrelsen sig selv. Alle medlemmer er på valg hvert år.

4.3. Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange om året. Når bestyrelsen er på valg, foregår det med navn i stedet for deres post. Bestyrelsen konstituerer sig selv hver gang på næstfølgende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
4.4. Formanden indkalder skriftlig med dagsorden til bestyrelsesmøde.

4.5. Sekretæren fører protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmødet samt ordinær og ekstra ordinær generalforsamling.

4.6. Kassereren fører regnskab over foreningens indtægter og udgifter. Foreningens regnskab er fra den 1/1 til den 31/12. Regnskabet skal forelægges foreningens revisor og det reviderede regnskab skal forelægges på den ordinære generalforsamling.

4.7. Det er kassereren og formanden, der tegner foreningen.

4.8. På den ordinære generalforsamling vælges for 1 år ad gangen, en revisor og en revisorsuppleant . Revisoren kan være medlem af foreningen, men ikke af bestyrelsen. Revisoren skal hvert år gennemgå regnskabet samt påse, at beholdningen er tilstede. Revisoren kan til en hver tid forlange indsigt i foreningens regnskabsbilag og øvrige økonomiske forhold. Driftsregnskab og status forsynes med påtegning. (dato samt underskrift og  at regnskabet er revideret.)

4.9. Bestyrelsen træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal, men er kun beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

5. Generalforsamlingen
5.1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes i marts måned.

5.2. Bestyrelsen indkalder til generalforsamling med mindst 1 måneds varsel.

5.3. Indkaldelse til generalforsamling sker skriftligt pr. e- mail, med mindre det enkelte medlem har meddelt bestyrelsen at indkaldelse ønskes pr. brev.

5.4.
5.4.1. Afstemning og valg til bestyrelse foregår ved håndsoprækning, hvis ingen af de fremmødte kræver skriftlig afsteming.

5.4.2. Alle afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal. Lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtigt uanset det fremmødte antal medlemmer.

5.4.3. Ved vedtægtsændringer, skal dette varsles senest 1 måned inden generalforsamlingen. På indkaldelsen til generalforsamlingen skal der præcist stå, hvad forslaget til vedtægtsændringen er.

5.4.4. Vedtægtsændringer foreslået af forenings medlemmer, skal være bestyrelsen i hænde senest 6 uger inden generalforsamlingen.

5.5. Forslag til dagsorden skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

5.6. Dagsorden til generalforsamling:

5.6.1. Valg af dirigent.

5.6.2. Formandens beretning

5.6.3. Kassereren fremlægger revideret regnskab til godkendelse

5.6.4. Udvalgsberetning

5.6.5. Fastsættelse af kontingent

5.6.6. Indkomne forslag

5.6.7. Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter

5.6.8. Valg af revisor og revisor-suppleant

5.6.9. Eventuelt

5.7. Berettiget til at møde på generalforsamlingen er alle forenings medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Hvert medlem har én stemme. Et medlem kan ikke stemme ved fuldmagt.

6. Ekstraordinær generalforsamling
6.1. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen når den finder det nødvendigt og skal varsles mindst 3 uger før aftalte dato.

6.2. Ligeledes skal der afholdes ekstraordinær generalforsamling når 1/3 af de aktive medlemmer fremsætter skriftlig anmodning herom. Begæringen skal være formanden i hænde senest 6 uger før aftalte dato.

6.3. Ved anmodning om ekstraordinær generalforsamling skal det ske med angivelse af det punkt/de punkter, der ønskes behandlet.

6.4. Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 dele af de afgivne stemmer er for forslaget.

7. Opløsning
7.1. Opløsning af foreningen kan ske på 2/3 af fremmødte medlemmers forlangende.

7.2. Ved opløsning af foreningen skal foreningens midler skænkes til velgørende formål.

8. Hæftelse
8.1. Bestyrelsen må ikke stifte gæld.

8.2. Foreningen alene hæfter økonomisk.

Således vedtaget

Sønderborg, den 28. marts 2017